Industrimuseet Frederiks Værk tilbyder forskellige arrangementer. Vi tilgodeser gerne individuelle interesser, ligesom der tages hensyn til gruppens alderssammensætning.
Frederiksværk hører til blandt Danmarks 25 nationale industriminder. Derfor lægger museet særlig vægt på at formidle det samlede bymiljø, som gennem mere end 250 år har udviklet sig i samspil med kanalerne.
Museet har flere byvandringer i løbet af året, men det er også muligt at booke en byvandring tilpasset dine ønsker.
Kontakt museet, hvis du er interesseret i at bestille et spændende foredrag.
Hvis du ønsker at booke et arrangement, foredrag eller en byvandring, bedes du sende os en
mail med de relevante oplysninger. Skriv venligst dato og tidspunkt, antal deltagere og
dit telefonnummer.
Bookingen er først gældende, når du modtager en bekræftelse fra
os på mail.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at ringe til museet.