Krudtværket, der engang var en farlig arbejdsplads og lå som et stort
lukket og militært bevogtet område i byen, udgør i dag en åben, rekreativ og
alsidig bydel i Frederiksværk.
Krudtværksområdet er kendetegnet både ved sin
særlige struktur og de mange velbevarede historiske bygninger, hvor kultur-
kunst- og foreningslivet trives side om side med en række forskellige
erhvervsvirksomheder.
Gennem de senere år er blikket blevet skærpet for
områdets kvaliteter blandt andet takket være byfornyelsesprojektet ”Stålsat
By”.
Denne byvandring har fokus på nutidens mangfoldighed på det gamle
fabriksområde og fører deltagerne rundt til de mindre kendte kroge med besøg på patronfabrikken og Ågalleriet.