BOOKING

ARRANGEMENT

Industrimuseet Frederiks Værk tilbyder forskellige arrangementer. Vi tilgodeser gerne individuelle interesser, ligesom der tages hensyn til gruppens alderssammensætning. Kontakt os minimum 14 dage før, så vi kan planlægge den helt rigtig omvisning eller byvandring til dig. 

omvisninger hele året 
Året rundt er det muligt at komme på omvisning på Krudtværksmuseet eller i Arsenalet. Omvisningen tilpasses dine ønsker og kan kombineres med en byvandring. 

Pris ved bestilling af gruppeomvisning

Rundvisning for grupper op til 25 personer koster 1000 kr. samt ordinær billetpris 75 kr. pr. person over 18 år.

BYVANDRING

Frederiksværk hører til blandt Danmarks 25 nationale industriminder. Derfor lægger museet særlig vægt på at formidle det samlede bymiljø, som gennem mere end 250 år har udviklet sig i samspil med kanalerne. 

Museet har flere byvandringer i løbet af året, men det er også muligt at booke en byvandring tilpasset dine ønsker. 

Pris ved bestilling af byvandring 

En byvandring for grupper op til 25 personer koster 1000 kr.

FOREDRAG

Kontakt museet, hvis du er interesseret i at bestille et spændende foredrag. 

Det kunne være: 
  • Frederiksværks industri gennem 250 år
  • Kobbervalseværket
  • Arbejdsliv på Staalværket
  • Gjethuset – et nationalt industrimonument
  • Krudtværket – fra sortkrudt til sprængstoffer
  • Stålsatte personligheder – fra Classen til Anker Heegaard

BOOKING

Hvis du ønsker at booke et arrangement, foredrag eller en byvandring, bedes du sende os en mail med de relevante oplysninger. Skriv venligst dato og tidspunkt, antal deltagere og dit telefonnummer.
Bookingen er først gældende, når du modtager en bekræftelse fra os på mail.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at ringe til museet.